Parterapi

Parforholdet kan køre fast i negative mønstre med konflikter, frustrationer og en manglende følelse af nærvær og forbundethed. Det er muligt at genskabe den nære kontakt ved parterapi. Her vil I lære en ny måde at tale sammen og lytte til hinanden på. Frustrationerne i parforholdet kan transformeres til en mulighed for udvikling og forandring. Gennem parterapi kan I opnå en større bevidsthed om det negative mønster som opstår imellem jer, og I kan begynde at leve et mere bevidst parforhold hvor I er tættere forbundet. I stedet for at reagere impulsivt og til tider destruktivt overfor jeres partner, kan I gennem parterapien udvikle en øget evne til at reflektere over jeres egne reaktioner, og lære hvordan I bevidst kan vælge at gå nye veje sammen. Gennem parterapien vil I helt konkret lære:

  • en ny måde at tale sammen og lytte til din partner på
  • at transformere negative mønstre imellem jer
  • at finde modet til at være sårbar og hele følelsesmæssige sår sammen
  • at udforske jeres fælles drømme for jeres parforhold
  • at erfare hvordan I kan virkeliggøre jeres drømme for parforholdet
  • at genopdage hinanden og finde nyt håb og glæde

Hvordan foregår parterapien?

Ved første samtale vil vi tale om hvad I gerne vil have ud af forløbet. Vi vil tale om hvornår I har det godt sammen, og hvordan det ser ud når I har en svær tid sammen.  I vil blive introduceret for en ny måde at tale sammen på og lytte til hinanden på. En parterapeutisk session har en varighed på 1 time og et kvarter og prisen er 1200 kr pr. session. Se mere i afsnittet under “Kontakt og priser”.

Parterapi Imago

 

 

 

Interesseret i at høre nærmere om parterapi?

Kontakt parterapeut Karin Sparre for yderligere oplysninger

Læs om Karin Sparres teori og metode, som bl.a. tager udgangspunkt i imago relationsterapien